Om Hesthave
Hvem er vi?
På Hesthave bydes der på den totale ferieoplevelse.
Næppe noget andet sted i landet kan man inden for en afstand på en halv times kørsel opleve så mange spændende seværdigheder, enestående natur og børnevenlige badestrande som på Skive-egnen.
Derfor er herregårdsferie på det mondæne landsted Hesthave også ensbetydende med adspredelse fra den hektiske hverdag. Man mærker straks historiens vingesus, første gang man træder ind i de smukke rum.
En del af stedets jordtilliggende på 3,3 ha er anlagt som et idyllisk parkanlæg med høj grad af naturlig biodiversitet med dyr, blomster, skov, søer, bakker og en flot udsigt over ådalen, hvor Hesthave får sit eget kildevand fra. Er vejret til en hyggelig grillaften, kan man tilberede og nyde aftensmaden udendørs med de dertil indrettede grillfaciliteter.
Vi har tænkt på alt lige fra herreværelse med billardstue til aktivitetsrum over et imponerende badelandskab med swimmingpool, sauna og spabad. Er man til golf, findes der også to store 18-hullers golfbaner i nærheden. “Hesthave” er velegnet til handicappede.
Historie
Hesthave er det perfekte sted til større arrangementer, hvad enten det drejer sig om kurser, ferier, familiefester, firmaarrangementer eller et romantisk herregårdsbryllup
Hesthave er en af egnens største herresæder, der har hørt under Spøtttrup Borg og opdrættede heste, deraf navnet Hesthauge. Stedet daterer sig helt tilbage til 1750, hvor stedet fra dengang til nu har gennemgået en modernisering og i dag fremstår som et topmoderne luksus-feriedomicil, der er smagfuldt indrettet med ejerens stilsikre sans for såvel antikviteter som moderne design.
Gæstebog
“Pænt og velholdt”
Vi brugte (som virksomhed) Hestehave i forbindelse med et strategi-seminar og hertil var stedet fremragende. Der er masser af plads, soverum til alle og det ligger helt uforstyrret. Stedet er pænt og velholdt, med et veludstyret køkken og fine faciliteter i øvrigt. Vi lavede selv mad, men valgte også at besøge Spøttrup Kro, hvor vi oplevede god mad og super service.
Kan bestemt anbefales, vi kommer gerne tilbage.
“Dejlig storfamilie ferie”
Vi har haft en dejlig storfamilie ferieietmegetspændendeog utroligtrummeligtferiehus/ herregård. Der er gode rammer både udendørs og indendørs, og god mulighed for at være sammen, men også at kunne trække sig tilbage i små grupper. Der er regler for opholdet, men det er kun rimeligt, med den energi der er lagt i renoveringen af stedet, og værten er meget imødekommende. Fik anbefalet levering af mad, som var helt perfekt, og den anbefalede køkkenhjælp levede helt op til forventningerne. Eneste anke er køkkenknivene i et ellers velfungerende køkken
(kommentar fra en mand med et prik for det). Kan varmt anbefales.
– Gæst, Peter Torp, Galten
“Dejlige omgivelser”
Vi har lige haft en rigtig dejlig ferie i uge 42 med hele familien. Huset var helt i top med hyggelige stuer og værelser. Et ekstra plus var, at der var badeværelser til alle værelser. Tillige var hele huset pletfrit. Dejlige omgivelser og en smuk have/park var der også.
Området børd også på mange gode oplevelser, bl.a. Jesperhus Blomsterpark, øen Fur med bryghus og fossiljagt, Spøttrup Borg og hyggelige Skive ikke langt derfra. Absolut værd at gæste.
– Gæst, Johan